Opstår alarmen ”Ekstern snegl udgang defekt”, er det meget vigtigt, at du IKKE BRUGER OVNEN MED TRÆ ELLER PILLER, da det kan ødelægge ovnen. Årsagen til alarmen er formentlig, at en pille eller et fremmedlegeme har sat sig fast i sneglene. Det forekommer desværre ofte, at en pillepose indeholder andet end de godkendte piller. Bruges ovnen alligevel, trods denne advarsel, kan det føre til en meget bekostelig reparation af ovnen.
Hvis den lange snegl ikke virker optimalt og enten står helt stille eller drejer i begge retninger, kan det medføre følgende alarmer:
- ”Optænding mislykkedes” (hvis den lange snegl ikke virker, når ovnen skal startes)
- ”Ingen brændsel” (hvis den lange snegl stopper, mens ovnen er i drift)
- ”Ekstern snegl udgang defekt”
Hvordan afhjælper jeg problemet?
Hvis du oplever problemer med den lange snegl, anbefaler vi at afprøve følgende (start med nr. 1 og bevæg dig ned i listen):
1. Undersøg, om begge snegle roterer korrekt. Hold ”snegle logo”-knappen på displayet i bund for at aktivere sneglene (det er vigtigt, at knappen holdes i bund). Ovnen må ikke have en røggastemperatur på over 50 grader, når dette udføres. Tag nu brændehulen til side og tjek, om den korte snegl roterer med uret. Du kan nu støvsuge alle pillerne i pillesiloen og undersøge, om den lange snegl roterer.
Billede 1: Kort/intern snegl når hulen er Billede 2: Støvsuget pillesilo og
skubbet til side lang/ekstern snegl
2. Hvis det viser sig, at den korte snegl drejer korrekt med uret, men den lange snegl ikke drejer korrekt imod uret, når du kigger ned i siloen, kan du tage ovnens bagplade af og løsne den store møtrik på den lange snegl, som vist på billederne herunder.
Billede 3: Afmonter ovnens bagplade Billede 4: Løsn møtrikken på den lange snegl
Oftest er det nok blot at løsne møtrikken. Viser det sig dog, at sneglen stadig sidder fast, kan du prøve at tage møtrikken og kuglelejet helt af (se billede 5) og trykke ned på akslen for at løsne pillerne (se billede 6). Det kan også hjælpe at slå med en gummihammer, så du løsner en pille, der måske har sat sig fast.
Billede 5: Fjern møtrik og kugleleje Billede 6: Tryk ned på akslen
3. Kan du stadig ikke få gang i ovnen, har du mulighed for at fyre med træ. Det kræver dog, at du først tager den korte snegl ud og tømmer sneglen og faldskakten helt for piller. I denne video viser vi, hvordan den korte snegl tages ud:
Når dette er gjort, må ovnen gerne bruges med almindeligt brænde, indtil den defekte del bliver udskiftet.
4. Du kan forsøge at få gang i pillefunktionen ved at tømme den lange snegl, da det kan ske, at flere piller har forstoppet sneglen. I denne video viser vi, hvordan den lange snegl tages ud (dette er en lidt krævende proces):
5. Tjek gerne om ledningerne (Gearmotor lang snegl) sidder korrekt forbundet, især hvis din hybridovn lige er taget i brug og har sneglerotationsproblemer. Tag frontskjoldet af (se billede 7) og tjek, om kablerne sidder korrekt, som vist på billede 8.
Billede 7: Tag frontskjoldet af Billede 8: Tjek, at kablerne sidder som vist