Tidsforbrug: 20 minutter
Værktøj: TORX 15 skruetrækker, 2,5 mm unbrakonøgle, 8 mm svensknøgle, 2 mm ligekærvet skruetrækker
Komponenter: Røgsensor
Obs.: Alle ændringer og justeringer må kun udføres, når ovnen er kold og afkoblet fra strømforsyningen.
Sådan udskifter du røgsensoren
Fjern toppladen og skru de fire skruer af (to foran og to bagpå):Røgsensoren er fastgjort til overfladen med en gevindstang og en møtrik. Løsn møtrikken og udskift den gamle røgsensor med den nye. Spænd møtrikken fast. Kablet til sensoren trækkes gennem hullet bag sensoren:
Fjern ovnens bagplade ved at skrue de fire skruer af. Sensoren kan nu frakobles styringprintet.
Kan du ikke komme til bagved ovnen, kan du også tilgå styringsprintet via ovnens forside. Åbn den nederste frontlåge og skru pladen af på ovnens venstre side. Træk forsigtigt printet ud for ikke at beskadige print og kabler:
Fjern det grønne stik fra styringsprintet ved at trække forsigtigt i stikket, ikke kablet. Løsn skruerne i stikket og udskift kablerne:
Monter toppladen og bagpladen på ovnen.