Sværhedsgrad: Medium
Tidsforbrug: 20 minutter
Værktøj: Lille, ligekærvet skruetrækker og en TX15 skruetrækker.
Hvordan virker Aduro DraftOptimizer?
Aduro DraftOptimizer er en avanceret røgsuger, som installeres oven på skorstenen og sikrer et jævnt, konstant skorstenstræk under hele forbrændingen. Røgsugeren løfter røgen i skorstenen, fortynder den op til 25 gange og giver dermed minimale røg- og lugtgener.Sådan kombineres Aduro Hybrid med Aduro DraftOptimizer
Der er to måder at bruge Aduro Hybrid sammen med Aduro DraftOptimizer på:1) Styr ADO manuelt
Du kan styre ADO manuelt – enten med den medfølgende regulator eller fjernebetjeningen, der kan købes separat her.Find den indstilling, der passer bedst til din installation ved at teste forskellige indstillinger over nogle dage. Når du har fundet den rette indstilling, så behold den der, da Aduro Hybrid har brug for et stabilt træk.
Det kan være nødvendigt at justere styrken på ADO i forbindelse med vejrskifte. Om vinteren er det naturlige træk stærkt, hvilket betyder, at styrken på ADO kan skrues lidt ned. Når temperaturen er højere om foråret og I efteråret, er det naturlige træk svagere, og styrken på ADO kan derfor med fordel skrues op.
2) Lad din Aduro hybridovn starte ADO automatisk
Du kan lade din Aduro hybridovn starte og stoppe ADO automatisk ved at forbinde ADO til ovnens styringsprint. Aduro Hybrid starter ADO, når pillefunktionen er aktiveret. Du kan stadig justere trækket manuelt med den medfølgende regulator.Hvis du kun vil fyre med brænde, starter hybridovnen ADO, når du åbner døren. Når du har antændt brændet og lukker døren, kører ADO i 15 minutter. Hvis røgtemperaturen når over 50°C i løbet af dette kvarter, fortsætter ADO med at køre under forbrændingen, og stopper først, når røgtemperaturen kommer under 50°C.
Med brændefyring opnår man hurtigt en høj røgtemperatur. Skulle det alligevel ske, at røgtemperaturen ikke når 50°C inden for det første kvarter, og at ADO slukker, kan du blot åbne og lukke lågen igen – så starter et nyt kvarter.
Bemærk venligst:
• Hvis strømmen går, mens du bruger din Aduro hybridovn i brændemode, er der heller ikke strøm til at holde ADO kørende.
• Hvis du bruger fjernbetjeningen, er det ikke muligt at få ovnen til at starte og stoppe ADO, og det er derfor ikke nogen fordel at forbinde ADO til ovnens styringsprint.
Sådan forbinder du ADO til ovnens styringsprint skridt for skridt
- Installer ADO på skorstenen som beskrevet i manualen.
- Når ADO er korrekt installeret, klipper du den nederste del af strømstikket af (markeret med rødt herunder), og fjerner 5 mm af isolationen på kablet for at få adgang til ledningerne indeni (markeret med blåt).
- Fjern ovnens bagplade ved at skrue de fire TX15 skruer af. Før ADO-kablet ind fra bagsiden af ovnen, gennem bagpladen, og ind gennem ovnen frem til styringsprintet. Sæt så bagpladen fast igen med skruerne.
- Styringsprintet tilgås under ovnens nederste låge. Skru de to skruer af (markeret med rødt) og træk styringsprintet ud.
- Forbind ledningerne til styringsprintet udgangsstik – de to sidste på nederste række som vist på billedet herunder. Stikindgangene er markeret med N (brun ledning) og L7 (blå ledning).
- Nu er din Aduro hybridovn forbundet med Aduro DraftOptimizer.