Visninger:
Sværhedsgrad: Let
Tidsforbrug: 5-20 minutter
Værktøj: Lille skruetrækker, askesuger, askeskraber, børste, rengøringssvamp

Obs.: Alle ændringer og justeringer må kun udføres, når ovnen er kold og afkoblet fra strømforsyningen.

Vedligeholdelse og rengøring af din pilleovn er ikke bare en opgave; det er en vigtig praksis for at sikre optimal ydeevne, effektivitet og sikkerhed. Regelmæssig vedligeholdelse forlænger ikke kun ovnens levetid, men bidrager også til dens effektivitet og forhindrer potentielle problemer, der kan opstå som følge af forsømmelse. 

Ved at afsætte tid til korrekt rengøring og vedligeholdelse sikrer du ikke kun et varmt og hyggeligt miljø, men fremmer også din ovns levetid.

Daglig rengøring

Fjern aske

1. Brug en varmebestandig askesuger eller askeskraber til at fjerne den ophobede aske fra brændeskålen og askeskuffen.

2. Støvsug askerester fra resten af brændkammeret og døren.

3. Rengør hullet til eltænderen med en lille skruetrækker eller træpind. Pas på ikke at beskadige eltænderen (markeret på billedet nedenfor):

Rengør glasset

1. Brug en blød klud eller svamp til at fjerne sodrester fra glasset. Vi anbefaler at bruge Aduro Easy Clean, som er specialdesignede svampe til rengøring af pilleovne. 

2. Ved ekstra stride pletter af sod eller snavs kan du bruge et specialrengøringsmiddel til ovnglas som Aduro Glasrens. Sørg for, at det er egnet til pilleovne og ikke indeholder alkohol. 


Ugentlig/månedlig vedligeholdelse

Generel rengøring

1. Tøm askeskuffen og bortskaf indholdet på en sikker måde.

2. Børst ophobet sod eller kreosot væk fra ovnens indvendige overflader, inklusive røglederpladerne.

3. Rengør glasruden med et glasrensemiddel til pilleovne. Brug ikke skrappe kemikalier eller slibende materialer, som kan forårsage ridser eller andre skader.

4. Rengør hullet til eltænderen med en tynd genstand som f.eks. en skruetrækker eller en træpind.

5. Rengør sneglens åbning for slagger/rester. Dette gøres ved at banke dem af med en flad skruetrækker og en hammer.

6. Tøm pillesiloen og støvsug eventuelle rester af piller eller støv op. Tjek, om der er tegn på fugt i siloen.

7. Sørg for, at luftindtagene er frie og uden forhindringer.

8. Fjern isoleringsstenene og støvsug bag dem.

Efterspænding 

Kontrollér, at skruer, bolte og møtrikker er stramme – især dem i brændkammeret. Efterspænd efter behov.
Med tiden slides pakningerne, og de bør derfor kontrolleres regelmæssigt. Hvis de er utætte, skal de udskiftes, da det er vigtigt, at ovnen er tæt. Tjek desuden jævnligt, at pakningerne bliver siddende, så der ikke slipper røg ud af ovnen.

Årlig vedligeholdelse

Alle ovenstående trin bør gentages. 
Et servicebesøg af en Aduro-certificeret servicetekniker er nødvendig hvert andet år for at holde ovnen kørende på den mest optimale måde.