Sværhedsgrad: Let
Tidsforbrug: 5 minutter
Værktøj: En telefon med Aduro Pellet Stove App installeret – logget ind med ejerkontoen
Hvis du sælger din pilleovn eller af anden grund ikke længere ønsker, at den er tilknyttet Aduro Pellet Stove app’en og cloud-tjenesterne, kan du fjerne ovnen direkte i app’en. Dette vil permanent slette alle data, der er gemt i skyen for den pågældende ovn.
Hvis du ønsker at slette din brugerprofil – inklusive alle tilknyttede data – er dette også muligt. Bemærk, at denne handling er permanent, og at alle kontodata vil gå tabt.
Sådan sletter du en ovn i app’en
1. Åbn app’en og vælg den ovn, du ønsker at slette, ved at trykke på tandhjulsikonet ud for ovnen.

2. I ovnens indstillinger trykker du på “i”-ikonet i øverste højre hjørne.

3. Rul ned i bunden og tryk på “Slet”-knappen.

4. Bekræft, at du vil slette ovnen. Dette vil permanent fjerne alle data tilknyttet ovnen fra clouden.

Sådan sletter du din brugerprofil fra app’en og cloud’en
1. Tryk på menuikonet (de tre linjer) i øverste venstre hjørne.

2. Vælg “Konto” i menuen.

3. Tryk på “Slet konto”.

4. Indtast din e-mailadresse og tryk på “Send”. Du vil inden for få minutter modtage en bekræftelsesmail med et link, der giver dig mulighed for at slette din konto.

5. Klik på bekræftelseslinket i mailen for at fortsætte.

6. En browser åbner og bekræfter, at din konto er blevet slettet. Du vil samtidig blive logget ud af app’en.

Din konto er nu slettet.

