Visninger:
Brændkammeret i Aduro-ovnene er isoleret med vermiculiteplader frem for traditionelle schamottesten, da vermiculite isolerer ca. otte gange bedre end schamotte. Vermiculiten skaber og holder derved en højere temperatur i bålet, hvilket giver en renere forbrænding. Samtidig beskytter isoleringsstenene ovnens stålyderside mod overophedning og varmebeskadigelse.

Vermiculite er et let materiale, der ikke kan brænde, men det kan til gengæld smuldre og slå revner pga. forkert fyring eller brugsslitage.

Vermiculite kan smuldre, når der er en for høj koncentration af kulilte i brændkammeret. Kulilten reagerer med nogle af mineralerne og bindemidlerne i vermiculiten, som får vermiculiten til at smuldre.

Eksempel:
 

En for høj koncentration af kulilte i brændkammeret kan skyldes, at der tilføres for lidt ilt i forhold til mængden af træ. Et klassisk eksempel er, at man fylder brænde på sin ovn om natten og samtidig lukker helt ned for lufttilførslen. Øget kulilte kan også opstå, hvis man fyrer med andet end træ i brændeovnen, hvilket altid frarådes.

Smuldrer isoleringsstenene/vermiculitepladerne i din ovn, anbefaler vi, at du regulerer balancen mellem luftindtag og træmængde.

Da beskadigede vermiculiteplader kan give dårlig forbrænding og i værste tilfælde ødelægge ovnen, bør du skifte de beskadige plader ud med nye. Originale reservedele kan findes og købes i aduroshoppen.

Læs også FAQ'en: "Hvorfor revner isoleringsstenene (vermiculitepladerne) i brændkammeret?"