Visninger:

Ovnen tilpasser sig varmeniveau 1, 2 og 3 og tilpasser sig varmeniveauet hvert 10. minut alt afhængig af den ønskede rumtemperatur. Hvis temperaturen er mere end 0,5 grad større eller mindre end den ønskede rumtemperatur, så vil varmeniveauet automatisk reguleres, indtil den temperatur man ønsker opnås (maksimalt et niveau ad gangen). Herunder uddybende forklaring:

  1. Hvis ovnen ikke er i drift og den valgte rumtemperatur er højere end den aktuelle temperatur i rummet startes ovnen. Ovnen starter optændingsprogrammet og det gør den på varme niveau 3 indtil minimum røgtemperatur (90 grader) for varmeniveau 1 er opnået. Gå til punkt 3 for mere info.
  2. Hvis ovnen er i drift og man bruger rumtemperaturregulering på sin app og røgtemperaturen har været større end minimum røgtemperatur (90 grader) for varme niveau 1, så optælles tiden hvor rumtemperatur enten er mere end 0,5 grad for lav eller for høj. Gå til punkt 3 for mere info.
  3. Hvis rumtemperaturen er mere end 0,5 grad under ønsket rumtemperatur, går ovnen automatisk et driftstrin (Varmeniveau) op efter få sekunder ved første niveauskift. Hvis tiden med for lav rumtemperatur herefter forsætter og overstiger 10 minutters varighed, vil kontrolstyringen øge med endnu et driftstrin op, dvs. fra niveau 2 til niveau 3. Hvis rumtemperaturen er mere end 0,5 grad højere end den ønskede rumtemperatur, reduceres varmeniveauet med det samme et driftstrin ned. Forsætter rumtemperaturen med at være mere end 0,5 grad for høj i mere end 10 minutter, skifter styringen endnu et varmeniveau ned, dvs. fra niveau 3 til niveau 2 eller fra niveau 2 til niveau 1.
  4. Hvis rumtemperaturen er mere end 1 grad over ønsket rumtemperatur, og ovnen har kørt i trin 1 i mindst ti minutter, stopper ovnen og går til tilstanden Temperatur opnået.

Ovnen skifter dog kun varmeniveauet en gang ”omgående” – herefter sker alle skift med minimum 10 minutters interval.