Visninger:

Står brændeovnen op ad en murstensvæg eller andre ikke brændbare materialer, er der ingen minimumskrav til afstand. Af hensyn til rengøringen og for den bedste udnyttelse af konvektionsluften anbefales det det dog at holde cirka 5-10 cm afstand til væggen.
Kun når ovnen placeres op ad brandbart materiale, stilles der krav til afstand. Tag gerne din skorstensfejer med på råd, hvis du er usikker på kravene. Det er dig og montøren der er ansvarlig for opstillingen, og at gældende regler bliver overholdt. Brændeovnen må først tages i brug, når den er godkendt af en skorstensfejer.

Bemærk: For at en brændeovn kan placeres på et brændbart materiale som f.eks. trægulv eller gulvtæppe, er et ikke brændbart underlag nødvendigt. Gulvpladens størrelse afhænger af brændeovnens størrelse og skal minimum dække 30 cm foran brændeovnen og 15 cm til hver side. Aduro har et bredt udvalg af gulvplader. Læs mere HER.

Vær desuden opmærksom på, at røgrør muligvis stiller andre krav til afstand til brændbart materiale end brændeovnen.