Skorstenen er brændeovnens motor, og derfor skal den holdes ren og i god stand. Røggasser og andre biprodukter fra forbrændingen kan sætte sig i skorstenen. Hvis dette ikke fjernes, kan det resultere i skorstensbrand og nedsat effektivitet. Hvis der ophobes rigtig meget sod m.m. kan dette betyde, at ovnen ikke bruges korrekt (utilstrækkeligt træk, fugtigt brænde, forkert forbrændingsmateriale).
Rengøring af røgrør skal gøres i henhold til lokale regulativer og udføres af en skorstensfejer.
De fleste Aduro ovne er udstyret med en aftagelig røglederplade i metal. Afmonter denne for at få adgang til røgrøret og for at rengøre ovnen. Du finder en vejledning til at afmontere røglederpladen HER. Har din ovn ikke en aftagelig røglederplade, anbefaler vi, at du monterer en renselem i røgrøret.
OBS! Brug kun redskaber, der er beregnet til at rengøre skorstenen med. Det anbefales også at rengøre røglederplade og brændkammer. Efter fejning genmonteres begge røglederplader.